volder@thepraxis.dk

BOOK TID

SIDDER DU FAST I ROLLEN OG HAR MISTET DIG SELV?

I mange parforhold sidder den ene eller begge fast i en rolle, de hverken trives i eller kan genkende sig selv i.
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.

Måske du også kan genkende, at du ikke længere føler dig som den bedste version af dig selv. Den glade og ubekymrede version af dig selv, er blevet forvandlet til en fastlåst og måske smertefuld rustning du tager på dig, når du nærmer dig din partner.

Måske du kan være glad på arbejdet, eller sammen med vennerne, men så snart nøglen bliver sat i døren derhjemme, er du fanget igen. Det kan være du den bitre passiv-aggressive, den tavse og kølige, den fjerne og uengagerede, pleaseren der går på æggeskaller eller noget helt femte.

Sådan blev det bare… De færreste kan pege på hvordan de endte der og de fleste tror det er den andens skyld. Uanset er det et spørgsmål om tid, før det bliver uudholdeligt at sidde fast i den rolle. Men de aner ikke hvordan de skal komme ud af den. Den er velkendt og den kan føles som det bedste forsvar. Men den virker ikke mere.

Det kan også synes som om der ikke er andre muligheder. “Det er jo klart jeg konstant er bitter når du…” Men det bliver stadig en fastlåst rolle der er uudholdelig at være i.

Den funktion en rolle ofte har, er ganske rigtig et forsvar. Ikke et forsvar mod den anden, men en måde at undgå at komme i kontakt med egen sårbarhed.

ERKEND DIN EGEN SÅRBARHED

Det er uvant for mange at være i kontakt med sårbarheden, og især at vise den i parforholdet, og så virker det nemmere at blive i rollen. Lige indtil den ikke er til at holde ud mere. Og her kan frustrationen for alvor vokse sig stor. De kan ikke blive i den gamle rolle, men vil heller ikke slippe den, for det andet alternativ, er at være i kontakt med sårbarheden og være selvafslørende.

Er partneren blevet gjort ansvarlig, kan det for nogle virke som en udvej at bryde forholdet, men det kan også være forbundet med stor sorg.

Og så sidder de virkelig fast.

Så hvad er det på indersiden af den bitre eller fjerne rolle? Hvad er savnet eller længslen? Hvad er det, de ikke får sagt? Og er der behov der ikke bliver tilfredsstillet? Frustrationen er sjældent over det de ikke får, men over at de ikke ved hvad de vil ha’.

CIRKELINE VOLDER / THE PRAXIS

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

KLIENT ANBEFALINGER

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).