Se nu, hvad du har gjort ved mig…

Offerrolle

At være bevidst om sit eget ansvar er at være bevidst om, at man skaber sin egen livssituation, og ikke skyde skylden for sine lidelser på andre

Det kan være voldsomt skræmmende at erkende, at man selv skaber sin egen situation og sit eget liv, og derfor forsøger mange at finde en, de kan dele deres personlige ansvar med, eller en, der helt vil overtage det. En, der vil redde dem. På den måde er man uden skyld og fritaget fra at træffe valg.

Når vi ikke vil erkende, at vi selv er ophav til vores egen livssituation, er vi heller ikke parate til forandring, da vi tror, at det er verden omkring os, der skal forandre og tilpasse sig. Når vi derimod påtager os ansvaret for de ting, vi foretager os, og for de følelser, vi har, tager vi magten over vores eget liv tilbage og bliver i stand til at skabe den forandring, vi ønsker (hvis vi ønsker en forandring). Lige så vigtigt er det at fralægge sig ansvaret for andre. At tage ansvar for andre (medmindre det er vores børn) er på samme måde at passivisere dem, og vi må gå ud fra, at de er voksne mennesker, der selv kan træffe deres beslutninger.

Hensynsbetændelse

Mange personer ophæver deres egen grænse i parforholdet og bliver mere eller mindre grænseløse over for hinanden. Det er på sin vis også en god ting at kunne i et parforhold, så længe det er et reflekteret valg, eller man er opmærksom på, hvad der er dig, mig og os. Men desværre sker det, at vi ikke skelner mellem dig og mig, og pludselig ligger vores partners ansvar på vores skuldre, og vice versa. Sådan en uklarhed om, hvem der har ansvar for hvem, er en formidabel grobund for konflikter og endeløse skænderier, der kører i ring. Konflikter, vi ikke kan løse, da det ikke er konflikten i sig selv, der er problemet, men det forhold, at vi gør vores partner ansvarlig for, om vi er lykkelige eller ej.

Det viser sig ved en overdreven hensyntagen til hinanden, eksempelvis: “Jeg vil ikke gå ind i soveværelset og læse min bog, for så tror min partner sikkert, jeg er sur”. Så vi ofrer vores frie vilje for at tage et falsk hensyn til vores partner. Og når vi nu har ofret os for vores partner, så kan vi bestemt også forvente, at vores partner vil ofre sig for os.

Hermed ikke være sagt, at det ikke er godt at tage hensyn til hinanden, men det er et valg, vi er frie til at træffe hver gang. Når vi vælger at blive i sofaen sammen med vores partner frem for at gå ind i et andet rum for at læse, er det alene vores eget valg. Derfor kan vi ikke, på baggrund af dette valg, forvente noget den anden vej. Det er naturligvis også muligt blot at sige “jeg går lige ind og læser, skat, kommer tilbage om et kapitel” og så gå ud fra, at vores partner selv fortæller, om han eller hun er skuffet over det. Og her må vores partner igen beslutte sig for, om han eller hun vælger at tænke “lyder hyggeligt, jeg ser fjernsyn imens”, eller om han eller hun vil insistere på, at vi bliver, fordi vores adfærd bliver opfattet som en afvisning: “Er jeg ikke god nok at sidde ved siden af?”.

Offerrollen

Når vi ikke tager vores personlige ansvar på os, indtager vi en offerrolle, hvor det omkring os er noget, der sker for os og ikke på grund af os. Det er ikke en situation, vi selv har sat os i. Mennesker bliver stærke af at have et valg, og når vi vælger at indtage en offerrolle, bliver vi delvist handlingslammede. Det er et indlært mønster, det kan være svært og risikofyldt at komme ud af, og der kan være enorme tab forbundet med at træde ud af offerrollen. Selv om vi føler os som den krænkede part, når vi indtager offerrollen, er der meget magt forbundet med den rolle, og den kan bruges effektivt til at holde vores partner som gidsel: Se nu, hvad du har gjort ved mig… Det var ikke min mening… Jeg kunne ikke gøre for det…

At træde ud af offerrollen giver os det fulde ansvar for vores valg. Der er ikke længere andre, der kan bebrejdes. Det giver også frihed og en klarhed over, hvor grænsen går mellem mig og omverdenen. Og det er et rigtig godt udgangspunkt for at få afsluttet de endeløse konflikter.

Overvejer du/I at tale med en parterapeut eller en psykoterapeut?

Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har flere efteruddannelser i parterapi. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.