Alt for mange parforhold ender i konflikter og frustration over hinandens forskellighed. De bliver optaget af hvad de selv savner og lukker øjnene for, at den anden også er er selvstændigt menneske, med egne følelser, tanker og behov.
De forsøger at udligne forskelligheden på måder som “du skal synes det samme som mig” eller “du skal gøre det på min måde”, og forholdet ender ofte med at blive en kamp om, hvis virkelighed eller opfattelse der er mest rigtig.
Den største kunst i parforholdet, er at kunne forholde sig til, at der er to forskellige virkeligheder (opfattelser/oplevelser/overbevisninger) og balancen i at tage begge alvorligt (lytte og acceptere) uden at gøre den anden forkert. Med andre ord: At bevare sig selv, sammen med en anden.
Det kan lyde som en selvfølge, men ikke desto mindre, voldsomt svært at praktisere, når man lever sammen og skal have en hverdag til at fungere sammen.
Jeg hører mange sige “vi ved jo godt at vi ikke ejer hinanden”, eller vi har det da fint med at være forskellige “jeg går til badminton og du går til hockey”. Men alligevel ligger der en undertone og en usagt forventning, om at de har krav på hinanden. Den ene har førsteret – også over den anden.
Når jeg siger hop, har du bare at svare “hvor højt”, hvis du altså elsker mig nok. Endnu bedre hvis du ovenikøbet har lige meget lyst til at hoppe højt, som jeg har, til at se dig hoppe.
Mange par siger også “vi er gode til at give hinanden plads, jeg giver da dig lov til at tage til træning 2 gange om ugen…” Så det er altså med voksen-tilladelse fra den anden…
Det er væsentligt at kunne skelne imellem, hvad er dine følelser og hvad er mine. Hvad er dit ansvar og hvad er mit. Hvad er mine behov og hvad er dine. Ydermere kan jeg forlange at du skal føle det samme som mig? Må vi have grænser? Er det OK at jeg er glad når du er vred? Må jeg være mig når du er dig?
Forskelligheden kan også udspille sig i konflikter som, at du skal gøre det på min måde. Du skal være lige så struktureret som mig, for jeg bliver stresset af dine pludselige indskydelser. Eller gider du ikke sætte dine sko på hylden i gangen, jeg bliver irriteret når de står på gulvet. Her kan parterne også gå og korrigere og blive irriteret på hinanden gennem flere år, til den ene eksploderer, eller at der er kommet så meget afstand mellem dem, at de ikke kan finde tilbage igen.
Forskellighed udspiller sig særligt, når vi er presset af hverdagen, og måske tenderer til lettere stress. Lunten er kortere og der er ingen tid at spilde. Vi har simpelthen ikke overskud eller rummelighed. Projektet skal køre snorlige og der er ikke plads til pjat og spontanitet.
Vi kæmper om alt det, der burde være, snarere end at have en samtale om det, der rent faktisk er.
Det er opvejning som kun parterne hver især, selv kan gøre. Hvis det er vigtigere for den ene, at skoene står rigtigt, end parforholdet i sig selv, så ja. Ellers er det en forhandling der skal til. Hvis jeg kan få skoene op på hylden, så får du… Eller accept af, at du har valgt en partner, der ikke vil sætte sine sko på hylden.
Der kan selvfølgelig også være en forskellighed mellem parterne, der strider imod grundlæggende værdier eller eksistentielle og essentielle behov. Hvis en fugl og en fisk mødes, hvor skal de så bo? Hvis den ene vil have børn og den anden ikke vil, hvad så?
Det er afgørende at forholde sig til, at I har to forskellige behov. Samt en opvejning af hvor stor villighed er der til at acceptere v/s hvor meget fylder mit behov. At gå ind i kampen om at overbevise den anden, kan blive et årelangt tovtrækkeri, der ofte ender med sårede følelser hos begge parter. Altså, hvor meget giver mening for mig, at ofre for mit forhold.
Det er imidlertid sjældent parternes forskellighed, der er starter konflikterne, men måden parterne håndterer den på. Særligt når der bliver koblet følelser og antagelser om den anden, når forskelligheden viser sig.
Eksempel: Hvis du ikke er lige så optaget af og begejstret for vores dateaften, er jeg tydeligvis ikke vigtig nok. Eller hvis du ikke kan gætte dig til, at jeg har brug for hjælp (uden jeg behøver at fortælle det), så betyder jeg åbenbart ikke nok for dig.
Alle vil gerne føle sig elsket, også den part, der måske ikke virker lige så begejstret for jeres dateaften. Vedkommende var måske så bekymret for at sige eller gøre noget forkert, at han/hun blev tavs og virkede fraværende, eller blev måske fyret på jobbet, samme dag I have planlagt dateaften. Hvordan kan du bare sidder der med din mobil, når vi er på date aften? Er jeg ikke vigtig nok?
Vi bliver ofte for optaget af, at den anden skal udfylde vores tomrum, indfri vores længsler, eller arbejde for at vi føler os elsket. Med andre ord, vi bliver mere optaget af hvad den anden skal gøre for os, og vi glemmer hvad vi kan gøre for den anden.
Det der er vigtigt for mig, skal være lige så vigtigt for dig.
Vi vil dog næppe føle os elsket, af en klon af os selv. Men derimod når en anden, der er forskellig fra os selv, både ser vores kvaliteter og elsker os, på trods af at vi nogen gange kan være besværlige og uenige.
Mange forhold kan sidde fast i konflikter og magtkampe gennem årtier. Det er blevet deres måde at være sammen på og de kan ikke se andre muligheder. De føler begge afmagt og håbløshed og som årene er gået, føler sig mere og mere ensomme, sammen.
Ofte har parterne glemt eget personligt ansvar. Glemt at gøre/føle sig selv elskelig, men har gjort den anden ansvarlig for opgaven om, hvorvidt de føler sig elskværdige eller ej. Det forklares ofte og meget generaliserende med, at mange stadig længes efter den kærlighed de ikke fik i barndommen, og som de aldrig har lært at bede om, som voksen. Pludselig gør de deres partner ansvarlig for at udfylde dette tomrum. Men hvem skal så begynde, hvis der er to parter med hvert deres tomrum? Hvem får først overbevist den anden?
Alt imens barndommen imidlertid er forbi, og de selv er blevet ansvarlige for, at gøre sig elskelige og elskværdige.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Konflikter og skænderier er uundgåelige i et parforhold. Vi kan ikke undgå at komme til at såre hinanden, blive irriteret og vrede, men hvordan repareres forholdet efter konflikten?
Er du enten frivilligt eller ufrivilligt blevet ramt af singlelivet, og længes efter at mærke kærligheden igen?
