Når skænderiet bliver til laviner af skældsord

Når vi bliver bebrejdet noget, er det for mange rigtig svært at erkende og acceptere den skyldfølelse det medfører, at have såret en anden. Vi vælger ofte i stedet at flygte fra skylden, ved at forsvare os med en forklaring

Parforhold Skænderier

Når nogen sårer os, har vi ofte bare brug for et simpelt “undskyld”. Hverken mere eller mindre. En anerkendelse af, at “jeg ved godt jeg har såret dig” og ét enkelt “undskyld”. Og så kan livet gå videre.

Det er bare sjældent sådan det udspiller sig, for rigtig mange har svært ved at rumme skyldfølelsen og den dårlige smag i munden. Derfor bliver et enkelt anerkendende undskyld ofte til et langt “undskyld” efterfulgt af et “men…” og så kommer den lange forklaring på, hvorfor det enten var rimeligt eller begrundet, og så ruller lavinen.

“jamen det er også fordi…”, “Gider du overhovedet ikke at sætte dig ind i, hvordan det var for mig, kan du da ikke se…”, “du gider sgu da heller aldrig… og det er altid mig…” og “ja, men det er sgu da også fordi, og hvis det ikke var fordi at du…”

I kampens hede har vi så travlt med at blive forstået, at vi selv glemmer at forstå. Vi bebrejder vores partner for mangel på forståelse, i takt med at vi ingen udviser selv. Skænderiet bliver ofte til en kamp om, hvem der er den mest forudrettede, og hvem der er mest såret. Det udvikler sig til et skænderi hvor du lige så godt kunne råbe til en dør, for ingen af jer er i stand til at lytte, når I er revet med af følelser, og skænderiet har bevæget sig langt væk fra hvor det begyndte, nemlig med at din partner følte sig såret over noget du har gjort.

Ofte vil I begge ende med en følelse af afmagt og begge stå som tabere, for I har ikke rykket jer og lært noget nyt om hinanden. Tværtimod. Og den der følte sig såret til at begynde med, er hverken blevet set eller hørt.

Hvad kan du gøre i stedet?

Hvis du gerne selv vil føle dig anerkendt, og samtidig føle dig tryg nok til at sige hvad der falder dig ind, uden at det skal ende med udmattende skænderier der trækker i langdrag, er det en god idé at lære en ny måde, at håndtere jeres konflikter på, ved fx:

  • At rumme den skyld du føler, det er umuligt at undgå at såre nogen
  • Undgå bebrejsdelser
  • Modstå fristelsen til at forklare hvorfor, med mindre du er blevet spurgt
  • Anerkend den andens følelser. De er der, om du synes de er rimelige eller ej
  • Ta’ ansvar for situationen, hvad kan du gøre fremover for at undgå? kan du… eller vil du gøre noget anderledes?
  • Bland ikke tingene sammen, hold dig på sporet og forhold dig til hvad der bliver sagt, og dét der er nu og her
  • Hvis du selv føler dig såret over noget, er det en snak der hører til på et andet tidspunkt
  • Erkend at der er ingen der kan få dig til at gøre noget, det er et valg du selv træffer. Det er ikke nogens skyld at du handler på en given måde

Ja right… “men så skal han/hun fandme også”. Nej, gør det for din egen skyld.

Overvejer I at tale med en parterapeut?

Ring på 50 86 52 08 eller send mig en mail, hvis I er interesserede i at booke tid til parterapi, eller har yderligere spørgsmål.