Mister du dig selv i parforholdet, og er det blevet dit ansvar at sørge for, at din partner ikke bliver overvældet af svære følelser?
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
Nogle går ind i parforholdet med den overbevisning, at det er den andens pligt eller ansvar, at sørge for at den ene hverken føler sig usikker, efterladt, nedprioriteret, fravalgt eller overset mv.
Måske du har prøvet i jeres forhold at give udtryk for egen vilje eller vist tegn på egen selvstændighed. Fx at du har dit eget liv med egne interesser uafhængigt af din partner. Eller har andre behov og ønsker, fx aktiviteter eller at deltage i arrangementer der ikke inkluderer din partner. Og måske du har oplevet at det ikke altid lige falder i god jord, og at din partner reagerer voldsomt, når vedkommende møder din selvstændighed.
Det kan være at du har planer om at tage til koncert med nogle kollegaer, eller på skitur med vennerne, og din partner føler sig nedprioriteret eller afvist.
Vedkommende har måske en forventning om altid at være første valg. ‘Hvis du virkelig elsker mig, så ville du blive hjemme med mig’. Det kan opleves som at ‘vi’et’ er vigtigere end de to parter som selvstændige mennesker. Som at skulle opgive sig selv, for at bevare et ‘vi’. Og så snart der ikke er villighed til at ofre sig, vækkes det smertefulde og ubehagelige til live i din partner. Vedkommende bliver måske overvældet af følelser, og det kan synes som at det er dit ansvar at fjerne dem.
Det kan være at vedkommende bebrejder dig for ikke at elske nok, at være egoistisk, eller gøre dig til skurken, ved at redegøre for hvor meget vedkommende har prioriteret dig gennem tiden. Hvor meget vedkommende har ofret sig for dig, og så vil du ikke engang… Og det er din skyld at vedkommende føler sådan. Nogle er mere raffinerede, og har det tilfældigvis særligt svært eller står i en akut krise, lige den dag du skal til koncert.
Måske du er begyndt at spekulere i, hvordan du skal videreformidle at du er inviteret til et arrangement uden vedkommende. Hvordan du skal pakke budskabet ind for at undgå en konflikt. Det kan være du har en følelse af klaustrofobi eller at være kvalt, og måske du også kan mærke at du har ondt i maven eller går på æggeskaller, når du skal fortælle noget der kan tolkes eller opfattes forkert, eller kan skabe uenighed.
Måske du endda er begyndt at lægge låg på dig selv, egne behov og ikke kan tale frit, som dig. Det kan være du forsøger at gennemskue og spekulerer i hvad din partner mon vil have du skal sige, mere end at mærke hvad du selv mener / synes / føler og tænker. Og går det alligevel galt begynder du at forklare dig og forsøger at overbevise din partner om at det ikke var sådan det skulle opfattes.
Jeg har endnu ikke hørt om nogen, der trives i denne dynamik. Det kan umiddelbart opleves som en forløsning, og som at tomrummet fyldes ud. Men at gøre den anden ansvarlig for at fylde et tomrum ud, og til en forlængelse af sig selv, er at gøre sig afhængig af den anden.
Afhængig af at den anden ikke på et tidspunkt vil komme i kontakt med egne behov, ikke vil mærke sig selv eller egen selvstændighed. Og fortsat vil være grænseløst villig til at opgive sig selv og ofre sin autonomi for ‘vi’et’. Og på den måde har den ene mistet den anden, for vedkommende er der ikke mere, men er blevet en forlængelse. Dette efterlader blot endnu mere tomrum og ensomhed i den ene. Særligt hvis den anden vælger at bryde med forholdet, inden det går så vidt.
Måske du selv oplever at være en forlængelse af en anden, og skal udfylde vedkommendes tomrum, og har oplevet at det kan føles kvælende og drænende. Nogle oplever det som ‘at miste sig selv’. De kan ikke identificere hvad der er egne eller den andens følelser og ansvar, og de kan ikke mærke sig selv. Det kan også opleves som voldsomt svært at gå fra forholdet. Dels fordi de føler sig ansvarlige for den anden, og er forvirrede. De ved ikke mere hvem de i virkeligheden er, og hvis går de fra forholdet, hvad er der så tilbage?
Mange der har haft til opgave at skulle udfylde en andens tomrum, får selv skabt et tomrum i dem selv. Og måske de endda også gennem tiden, har mistet deres omgangskreds. I det lange løb, er det sjældent muligt at bære ansvaret for en anden, ligesom det heller ikke er muligt at undertrykke sig selv. Før eller siden, må de opgive forholdet, for at undgå at miste sig selv helt.
Dette er sjældent et bevidst mønster og altså ikke et reflekteret valg, men det sker helt automatisk. Oftest på baggrund af gamle overbevisninger og erfaringer fra fortiden. I de fleste tilfælde udspringer det af manglende føling med, og tillid til sig selv og egne grænser. Og en længsel efter at føle sig elsket og/eller en angst for at blive forladt eller at være alene. Der er sjældent onde intentioner bag, hos den der længes efter at få fyldt tomrummet ud. Og ofte er de villige til selv at ofre alt, hvis bare de kan udfylde hinandens tomrum.
Til trods for at der sjældent er onde intentioner, kan den der har fået til opgave at udfylde tomrummet i den anden, ofte opleve at den anden er ond og manipulerende. Måske du har oplevet at føle dig skakmat og trængt op i en krog mellem valget; at lave ‘overgreb’ på sig selv ved at opgive egne behov, eller sige fra og risikere en(dnu en) konflikt og oven i købet føle sig utilstrækkelig, ondskabsfuld og grov. Her har du måske været flere gange før, og også mærket frustrationen, håbløsheden og afmagten.
Det kan være du er blevet irriteret og frustreret på din partner over at opføre sig sådan, eller for at overreagere på den måde. Men irritationen opstår i de fleste tilfælde på baggrund af, at du overskrider dine egne grænser. Måske fordi det er svært at rumme at din partner i situationen synes du er grov eller ond. Måske fordi du har lært, at du ikke må være egoistisk eller ikke må skuffe andre. Måske for at undgå at føle dig utilstrækkelig. Måske for at undgå en konflikt.
Det kan altså synes som, at det er den andens skyld at du er i afmagt. Men kan du tåle at du nogle gange kommer til at skuffe nogen, har du altid magt til at sige ‘jeg elsker dig, og jeg tager til koncert med mine kollegaer, om du vil det eller ej. Så må du synes jeg er grov eller egoistisk, men det er sådan det bliver. Og jeg vil glæde mig til at se dig når jeg kommer hjem igen i aften’. Når du i stedet peger på din partner og giver vedkommende skylden for din afmagt, så er i begge i gang med at give den anden ansvaret for hvordan I har det.
Det er også muligt at du er godt og grundigt træt af din partners krav. Og så har du altid magt til at gå din vej. Jeg siger ikke at det er nemt, men det er ofte hjælpsomt at vide, hvad det er, der gør at du bliver afmægtig? Må du være grov eller egoistisk? Må du vælge dine behov over andres? Må du undlade at tage ansvar for den andens følelser?
Det er faktisk også muligt at være ‘grov’ på en hensynsfuld måde. Hvor både forståelse for hvad der sker i din partner, kan sameksistere med dine behov. Det er dog sjældent muligt, hvis du oplever at din grænse er groft overskredet og du er i underskud. Her vil det ofte blive en eksplosion eller en implosion, hvor din partner med stor sandsynlighed, blot vil føle sig endnu mere fravalgt, og så bliver mønstret forstærket. Ingenting forandres, og du er med til at vedligeholde det.
Men er du i overskud og måske endda kan mærke rummelighed og empati for din partner, er der større sandsynlighed for at afgrænse kærligt. Men bestemt. Uden at ryge i affekt.
‘Det er dig jeg vil være sammen med, og jeg vil godt ud med mine kollegaer i aften. Jeg kan godt se at du er ked af det og jeg vil støtte dig og være her for dig, i det omfang jeg kan. Og ikke ved at opgive mig selv. Det er dig jeg elsker, og jeg vil ikke være ansvarlig for dine følelser. Jeg vil heller ikke forsøge at overbevise dig om min kærlighed, eller modbevise dine antagelser og tolkninger om mig, det jeg gør og det jeg siger.
Jeg glæder mig til at komme hjem til dig igen i aften, og du er fri til at tænke og antage det du vil, som jeg ikke kan genkende. Du kan altså frivilligt vælge at tro på det jeg siger, og have tillid til, at jeg er her med dig, af egen fri vilje. Eller du kan overbevise dig selv om det modsatte’.
Så medmindre det er et bevidst valg I har gjort jer at leve i dette mønster. Og I begge har indgået en aftale om at I er ansvarlige for hinandens følelser og behov vil jeg anbefale at overveje evt. at skabe forandring. Først og fremmest ved at du forholder dig til, at der er et problem. Og ved at erkende at det ikke forsvinder, ved at gøre det samme, igen og igen.
Sæt ord på hvordan du har det, uden at gøre mere af det samme, og give din partner ansvaret for hvordan du har det. Tag ansvaret hjem til dig selv. Det er muligt din partner i situationen vil synes at du er urimelig, men så må vedkommende synes du er urimelig. Undgå at gå i affekt.
I hvor høj grad vil du tage ansvar for din partners følelser? Og i hvor høj grad vil du opgive dig selv og din autonomi? Hvor meget og hvor længe vil du blive ved med at overbevise din partner om hvad du føler, og hvor meget vil du blive ved med at forklare dig?
Hvad er hvad? Hvad er din partners overbevisninger og antagelser, og hvad er virkeligheden? Gad vide hvordan det er at være din partner? Kan du støtte på en anden måde, hvor du samtidig tager egne behov alvorligt?
I har frivilligt valgt hinanden som dem I er, og din partner kan også frivilligt vælge at tro på det. Eller lade vær.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Når utroskab bliver en del af parforholdet, sætter det ofte gang i en lavine af følelser og relationen er i krise. Ønsker I at finde tilbage til hinanden, begynder processen oftest med at skabe tryghed.
I et parforhold er der to forskellige. Dig OG mig. Så der er et ‘og’. Ikke et ‘enten/eller’. Ej heller rigtig eller forkert.
