Og det giver til en vis grad god mening, når vi lever i en produktiv verden i vækst, og skal bidrage og yde til samfundet. Så bliver det svært bare at leve efter nydelse. Men det betyder imidlertid ikke at vi behøver at acceptere at det altid er gråt og prosaisk (medmindre det er et reflekteret valg), eller lukke ned for de aspekter, der også giver mening til livet.
Mange bliver desværre fanget i en implosion, hvor der stødt lukkes ned for behov og længsler. Praktik, effektivitet, fremdrift og fornuft bliver styrende og tilstanden bevæger sig mere i retning af overlevelse i en effektiv verden, end at føle sig levende i live. De forsøger måske i starten at holde fast i nerven og i livsglæden, men som tiden går glider den ud mellem hænderne på dem.
Livet og hverdagen er fyldt med forstyrrelser, der fanger deres opmærksomhed, og kommer i vejen for deres ønske om at fordrive tiden sammen i sengen, og helt flettet ind i hinanden. Selvom temperaturen under dynen måske var oversteget 50 grader, ville de hellere koge og ligge tæt, end prioritere sin nattesøvn, bare for at være frisk på arbejdet dagen efter.
De begynder at få vaner sammen og de begynder at lære hinandens vaner at kende. De sidder og ligger på deres faste pladser, har faste rutiner for hvem der gør hvad, og hvad de gør når de kommer hjem fra arbejde. Nysgerrigheden bliver overdøvet af forudsigelighed, og nogle gange ved de ikke hvad de skal sige til hinanden.
De mærker måske et pres fra samfundets normer. Hvad ‘man’ gør i et ‘rigtigt’ parforhold. Man skal tænke fornuftigt, investere i bolig – den rigtige bolig, det rigtige sted. Måske have børn eller inkludere delebørn, drift af hjemmet, sikre sig en pensionsopsparing, investere i karrieren og en sikker indtjening, mv. Planlægning af fremtiden og hverdagens pligter, kan forsage mange konflikter og uoverensstemmelser for parterne. For ikke at tale om belastning i en sådan grad at mange føler sig stresset. Parterne bliver ofte mere optaget af vedligeholdelse og drift, og kæmper med at klare sig igennem dagene. Lunten bliver kortere, de begynder måske at snerre ad hinanden og bliver småirriteret over hinandens vaner.
Når de kommer hjem fra arbejde, har de måske ikke overskud til meget mere. De er i hvert fald sjældent i en tilstand, hvor de evner at være nærværende eller til stede og fysisk intimitet er sjældent kærkommen. Der er hele tiden noget der forstyrrer, hvis det ikke er vaskemaskinen der bipper efter at blive tømt, er det vandet fra kartoflerne. der er ved at koge over.
De udsætter ‘kvalitetstid’ til weekender, som hurtigt bliver annulleret til havearbejde og den store ugentlige indkøbstur, og må vente til sommerferien. Altså, medmindre der kommer noget andet i vejen.
Forbindelsen mellem dem er nærmest ikke eksisterende og mange oplever tilstanden som ensom. De føler sig ikke set, ikke hørt, de føler sig misforstået, utilstrækkelige, til besvær og slet ikke vigtige for hinanden. De er blevet hinandens brikker i at klare sig igennem ugen.
Og sådan blev det pludselig bare for mange…
For mange er det ofte for smertefuldt at savne det der var. Dengang de hellere ville smelte sammen under dynen. De faldt i søvn i livet og lukkede ned for deres behov og længsler, og argumenterer det med, at ‘der ikke er tid’, eller ‘hvis den anden bare hjalp noget mere til derhjemme, ville der være mere overskud’, eller hvis det ikke var for det ene eller andet.
De lukkede ned for deres empati og rummelighed, da de begyndte at blive irriteret over hinandens vaner og måder at sige eller gøre ting på. Det synes pludselig nemmere at få øje på det, de er frustreret over i den anden, end de kvaliteter de engang var forblændet af og faldt for.
Ofte går de rundt i en grålig tilstand. Ikke rigtige glade og ikke rigtige kede af det. Bare en jævn grå og flad følelsesløs måde at være i verden på.
Pludselig en dag bliver den ene (eller begge) forstyrret og vågner op. Det kan være i forbindelse med et nyt job, eller i et møde med en anden, hvor der åbnes op for de følelser, de ikke har været i kontakt med længe. De mærker savnet efter at føle sig levende og boble af livsglæde.
Savnet efter at føle sig forbundet? At sidde helt tæt og ikke kunne holde fingrene fra hinanden. Kigge i vedkommendes sultne øjne og blive mødt af et varmt smil, måske med et flirtende bid i læben.
Savnet efter at blive begæret og føle sig i live. At mærke hver en celle i kroppen, mens jeg bliver betragtet af en anden, der ikke kan få øjnene væk. At mærke hvad jeg gør ved den anden, blive idealiseret og måske forgudet af den anden. At jeg kan bevæge den anden, som med en smågispende respons, åbenlyst viser at vedkommende bare er sulten efter mere. Ikke kan få nok og nærmest er umættelig. At mærke kuldegysningerne ned ad ryggen, når jeg mærker den andens hånd let stryge min krop. At mærke at jeg føler mig set og tilstede. Lige her og lige nu.
Savnet efter at mærke nysgerrighed på, hvad der sker på indersiden i den anden. Mærke den andens nærvær og mærke nærvær sammen med den anden. Og mærke lyst til at dele alt det, der sker på indersiden. Fortælle om min dag, mine tanker, fantasier, idéer, bekymringer. Min undren og funderen over verden eller måske at grine sammen og være spontane, fnisende og fjollede.
Savnet efter at blive set for den jeg er, og for alle de kvaliteter jeg selv sætter pris på. At føle mig elsket for den jeg er. At føle mig vigtig, prioriteret og betydningsfuld. At kunne byde ind med noget, og være intet mindre end til strækkelig. At være valgt af en, der virkelig sætter pris på mig.
Savnet efter at blive berørt af den anden og at vi kan nå ind til hinandens hjerter og vække følelser i hinanden. Et livsvidne og en partner der vil mig det bedste i livet og synes jeg er vigtige nok til det. En der bringer mig glæde, sorg, lyst, inspiration og en variation af følelser i alle farver og nuancer.
At mærke en der accepterer mig og empatien imellem os. At vedkommende tænker kærligt på mig flere gange om dagen. Mærke at der er en der er bekymret for mig, og en der vil holde om mig og mærke vedkommendes hånd på min ryg. En der vil lytte til mig, en sikker havn jeg kan kaste mig i armene på, en der vil trøste mig og en der synes det er vigtigt, at jeg føler mig tryg.
Ikke mindst, mærke muligheden for at revurdere den måde jeg er ‘blevet’ på, den måde jeg lever på og på min rolle. Og måske taget meningen med livet til op til overvejelse og lege med tanken om, at begynde helt forfra og mærke friheden i livet, på den anden side af den grå mur. Skal de bo på en anden måde, måske i et andet land. Skifte karriere eller måske skifte navn. Skifte nogle af vennerne ud, begynde til gå til keramik eller blive aktivist?
I bedste fald oplever parterne en opvågning samtidig og sammen, benytter sig af muligheden for at revurdere deres hverdag. I værste fald er den ene vågnet op, og den anden lever videre som intet er hændt. Den der oplever en opvågning, finder det ofte kvælende at skulle gå tilbage og leve videre på samme måde som før. Det kan ganske simpelt virke umuligt og virke som at gøre overgreb på sig selv. Den der fortsætter som før, mærker i modsætning til den andens livfuldhed, ofte blot sorg, jalousi og en overvældende angst for at miste den anden.
Så hvad er vigtigst? Hvad er meningsfuldt for jer i dette liv? Hvad beriger jer med livsglæde? Hvornår og hvordan føler i jer virkelig levende, nysgerrige og frie? Trives i som det er? Savner I mere forbundethed, intimitet og grin sammen?
Og hvad er forhindringen? Er det stress, og I skal bare lige… Er det gamle uforløste konflikter der står i vejen? Jeg siger ikke at det altid er et nemt valg, og der er også ofte konsekvenser forbundet med at vælge til og fra. Der er måske noget der skal opgives og gøres op med. Måske er det bare blevet sådan, at I har opgivet jeres forbindelse, jeres nærvær, intimitet, nysgerrighed og kontakt til jeres egen oplevelse af, at føle jer i live.
Ovenstående er ikke et udtryk for en ‘rigtig’ eller en ‘forkert’ måde at være i verden på. Blot en forsigtig påmindelse om at hvordan I lever og bruger jeres tid, er også et valg. Til trods for at hverdagen er forbundet med pligter, er den resterende fritid – om det så er 20 minutter, eller fire timer – en spørgsmål om prioritering. Du kan også læse mere på parterapikbh.dk.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Når utroskab bliver en del af parforholdet, sætter det ofte gang i en lavine af følelser og relationen er i krise. Ønsker I at finde tilbage til hinanden, begynder processen oftest med at skabe tryghed.
I et parforhold er der to forskellige. Dig OG mig. Så der er et ‘og’. Ikke et ‘enten/eller’. Ej heller rigtig eller forkert.
