Krise i parforholdet?

Kender du din partner bedre, end han/hun kender sig selv?

Krise i parforholdet

Emmy Van Deurzen er terapeut og har skrevet flere bøger, herunder bøger om parterapi. Hun fortæller, at der ifølge hendes erfaring er to primære årsager til, at par skændes (med mindre de har fået børn). Den ene årsag er, at den åbenhed, de som nyforelskede oplevede sammen, forsvinder mellem fingrene på dem. De lukker begge lidt i over for den anden, og de vender tilbage til deres tidligere værdier og fordomme, de er vokset op med. Det medfører en frustration over, at den anden ikke er ”mere, ligesom jeg selv er”. Den anden primære årsag til skænderier er, at man føler sig fjerne over for hinanden, selvom man opfatter sig selv som tætte.

I denne artikel vil jeg komme nærmere ind på den førstnævnte årsag; den sidstnævnte er nærmere beskrevet her.

I mødet med en anden er vi opmærksomme på os selv, og vi har en forestilling om os selv. Den anden, som befinder sig på den modsatte side af grænsen, er derimod et mysterium. Jeg kan på ingen måde få mulighed for at krydse denne grænse. Jeg kan have forestillinger og antagelser om den anden, baseret dels på min egen opfattelse og indre reaktioner på denne person, dels på kilder udefra, men jeg kan aldrig med sikkerhed vide, hvad den anden tænker, føler eller drømmer om. Nogle gange skaber vores opfattelse og vores indre reaktioner så stor en mængde af information, at vi fejlagtigt tror, at vi kender den anden persons inderste kerne. Det sker nogle gange i sådan en grad, at vi kan tro, vi kender den anden person bedre, end personen selv gør.

Den store udfordring er, om jeg vil bedrage mig selv til at tro, at jeg virkelig kender ham/hende og ved, hvordan han/hun vil behandles, eller om jeg ydmygt tør anerkende grænsen mellem os som to adskilte mennesker. Det er ikke kun en fysisk grænse, men også en følelsesmæssig, mental grænse, idet den anden adskiller sig fra mig i ønsker, valg, livsanskuelser og værdier.

I parforholdet ser vi ofte, at denne grænse er visket væk og ditto respekten for den. Vi tjekker ikke af med hinanden mere, og vi går udelukkende ud fra vores egne antagelser, når vi gætter på vores partners motiver og ønsker. Det betyder med andre ord, at vi reducerer vores partner til en forlængelse af os selv. På den måde kan vi skabe et stærkt bånd til hinanden, men den autentiske kærlighed, tillid og omsorg vil ikke kunne blomstre i sådan en relation.

Set med eksistentielle øjne begynder en relation, når vi erkender, at der i mødet med den anden ikke gives garantier, og intet kan forudsiges eller kontrolleres. Den anden befinder sig på den anden side af grænsen, og vedkommende ved lige så lidt om min indre verden, som jeg ved om hans/hendes. Vi kan forsøge at gætte eller fortolke, men vi kan kun vide os sikre på, hvad der sker i den anden, gennem dialog og ved at tjekke af med hinanden. Jeg kan således gennem samtale undersøge, om de antagelser, jeg gør mig, nu også stemmer overens med, hvordan du har det – og omvendt.

I dialogen kan begge parter dele meningsfuldt indhold, forudsat at de har lyst til at dele, og lige netop denne dialog kan paradoksalt nok få parterne nærmere hinanden, nemlig ved at de fjerner sig fra hinanden. Med andre ord: Jo mindre vi tror, vi ved om den anden, des mere nysgerrige bliver vi – nysgerrige efter at kende den anden. Det betyder, at vi pludselig ser og hører den anden, sådan som den person egentlig er. Vi vil hermed kunne genfinde glæden ved uforudsigeligheden, hvis vi kan lære at acceptere risikoen, der er forbundet med ikke at kunne vide sig sikker på alt ved sin elskede partner.

Et par kan ”vide” så meget om hinanden, at de til sidst ikke kan se hinanden klart og i stedet bliver forudindtaget. De reagerer ikke på det, den anden rent faktisk siger eller gør, men på det, de forestiller sig, at den anden mener med det, han/hun siger eller gør.

Overvejer I at tale med en parterapeut?

Ring på 50 86 52 08 eller send mig en mail, hvis I er interesserede i at booke tid til parterapi, eller hvis I har spørgsmål til mig.