UTROSKAB: KAN FORHOLDET FIKSES OG KAN VI FINDE TILLIDEN IGEN?

Måske du har oplevet at din kæreste har været utro, eller måske det er dig selv der har været utro og din kæreste har fundet ud af det. Hvad er din egen fornemmelse, kan dit forhold klare distancen?

Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.

Der findes ikke noget endegyldigt svar på, om et forhold kan overleve utroskab eller ej. Nogle forhold stopper prompte efter afsløringen, døren er smækket, låsen skiftet og dit tøj ligger spredt ud over hele fortovet. For andre er det blot udviklende for forholdet og kærligheden genopstår og blomstrer i takt med at I bliver klogere på hinanden, og hvad der gik galt inden han/hun var dig utro.

Så du må spørge dig selv (og din partner), måske i allerede er ved at komme jer over det og har fundet hinanden igen, men hvis ikke, er der så håb for at jeres forhold kan overleve? Er i klar på en mulig lang og sej kamp, med benhårdt arbejde for at tilliden (eller bare noget af den) kommer tilbage igen. Og kan du leve med det? Er det det værd, eller vil du hellere være den der er smuttet?

ER I KLAR TIL AT ACCEPTERE ALLE DE FØLELSER DER KAN VÆRE I KØLVANDET AF UTROSKAB

Er du I stand til – hvis du beslutter dig til at blive og kæmpe for forholdet – at give slip på offerrollen, når sorgen har lagt sig og vreden har taget over? Se utroskabet for det det var? Mange vil bruge det som et våben mod partneren til evig tid, men det gavner hverken ham/hende, eller dig.

Der vil som regel være en vrede og en sorg der skal ud, og det skal der naturligvis også være plads til. Det er så utroligt sårende at blive forrådt. Men det kan ikke vare ved. Hvis du har besluttet dig for at blive, så arbejd på et bedre forhold, og ikke et forhold hvor du har “ret til” at hævne dig resten af jeres dage sammen. Det bliver I ikke lykkelige af, og en gentagelse af utroskab vil muligvis blive en selvopfyldende profeti.

HVORDAN KAN JEG VIDE DU ELSKER MIG?

Siden han/hun er der med dig endnu, er det rimeligt at formode at det er dig han/hun elsker, og at utroskabet “bare” var en dum fejl. Men vi er meget tilbøjelige til at få det til at handle om os selv. Det er åbenbart mig der ikke er “god nok” osv. Det er nødvendigvis ikke sådan det forholder sig. Det er muligt at det var en dum fejl. Det er endda muligt at din fornuft godt kan se “ja okay, det var måske ikke det fedeste forhold vi havde før, det hele gik op i børn og jeg sagde aldrig noget pænt” og at det var grunden til at gik galt og det intet har med dig at gøre. Hold fast i det der er virkeligheden, og lad ikke din frygt om, at du ikke slår til overtage (jeg ved det, nemmere sagt end gjort).

Ofte vil vi også gøre utroskabet mere romantisk end det er. Vi har de værste billeder i vores hoved om hvor hed sex de havde. Er det virkeligheden? Næppe. Ofte handler utroskab om meget andet, end at skaffe sig en hed romance.

Der er naturligvis forskel på om han/hun har haft et parallelt forhold ved siden af jeres, eller om det var et engangsknald og var der følelser involveret.

DET ER EN PROCESS

Det er vigtigt at give plads til, at begge jeres oplevelser kommer på bordet, så I kan komme videre (hvis det er det i vil).

“Jeg kan sgu da ikke sidde og høre på hans/hendes dårlige undskyldninger”

Det skal du heller ikke. Du skal have lov til at have din vrede og din sorg, og få afløb for den. Når du så er klar til at arbejde på jeres forhold, så er du nød til – selvom det er svært – at arbejde videre, ikke tilbage. Høre sandheden (fra begge sider), hvad gik der galt. Tro på det din partner fortæller dig og tage det for gode varer. Kan du det når tilliden allerede er brudt? Det ved kun du, og det er muligvis ikke nemt.

Det er ikke muligt at bygge et kærligt forhold op på bebrejdelser. Det kræver kærlighed.

CIRKELINE VOLDER / THE PRAXIS

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

KLIENT ANBEFALINGER

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).