Hvornår er nogen god nok?

Det er en kendt følelse hos de fleste, at man ikke føler sig ”god nok”. Men hvad er god nok, og hvem bestemmer egentlig, hvad der er godt og dårligt?

god nok

Hvad er det egentlig for et ideal, vi skal leve op til, når vi siger ”god nok”? Hvis vores selvværd halter, vil vi – som det flokdyr, vi er – sammenligne os med andre mennesker. Vi vil måle og veje vores værd op mod de andre i klubben. Vi vil gøre nærmest hvad som helst for at blive lige så sjove, lige så kloge og lige så dygtige som de andre for at opnå den anerkendelse, der skal til for at blive optaget i klubben. Og når vi så er blevet et optaget medlem, vil vi derefter gå med en evig frygt for, at vi en dag bliver gennemskuet og afsløret i, at vi ikke er ”gode nok” i virkeligheden.

Denne evige jagt på ”god nok” er endeløs og voldsomt opslidende, og den tærer endnu mere på dit selvværd. For uanset hvor meget du anstrenger dig for at blive ”god nok”, så bliver det aldrig helt godt nok. Det er en diffus jagt, hvor de færreste ved, hvad det egentlig er, de vil opnå, og hvad der forventes. Hvornår er jeg ”god nok”? Og alt imens de fleste glemmer, at de andre i klubben rent faktisk også måler sig med dig.

Når vi måler os med andre og er optaget af præstationer, færdigheder og andres mening, ved vi aldrig, hvornår nok er godt nok, og vi vil naturligt hele tiden søge efter at blive bedre. Vi bliver styret som en marionetdukke, hvor vi lader vilkårlige meninger styre vores liv. Vi bliver en fremmed version af os selv, og det vil unægteligt ødelægge alt selvværd. Og jo lavere selvværd, des mere vil vi orientere os mod, hvad andre gør.

Det kan være enormt ensomt og skamfuldt at leve sit liv i en sådan tilstand. Det kan gøre ondt helt ind i sjælen og fjerne al livsglæde.

Selvværd behøver ikke andres ”godt nok”

Når man har et godt fundament af selvværd, leder man ikke uden for sig selv efter, hvad der er godt nok. Selvværdet giver en god, solid følelse af at være god nok, uanset hvor dygtig og klog man er, fordi man bare erog føler sig værdig for den, man er. Jeg som menneske har en værdi i mig selv. En person med et højt selvværd er heller ikke bange for at blive smidt ud af klubben eller for at blive afvist. En afvisning betyder ikke, at jeg er mindre værdig som person, det betyder blot, at den klub ikke passer til mig, og jeg skal ikke lave mig om for at passe ind i den. Jeg kan lide mig selv, som jeg er, og jeg kan selv vurdere, hvad jeg synes, er ”godt nok”.

Selvværd er dog ikke noget, der bare falder ned fra himlen. Det er noget, der skal arbejdes aktivt med, og det kan i nogen tilfælde tage lang tid at opbygge, hvis vi aldrig har fået det med os som børn. Men hvert lille skridt på vejen vil føles som en befrielse.

Overvejer du at tale med en psykoterapeut?

Ring på 50 86 52 08, eller send mig en mail, hvis du/I er interesseret i at booke tid til terapi eller har yderligere spørgsmål.Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut/KI fra Kempler Instituttets 4-årige, familie- og psykoterapeutuddannelse.