Antagelser: hvis virkelighed er mest virkelig?

Har din partner antagelser om dine motiver, og får du skudt intentioner i skoene, som du ikke kan genkende?

Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.

Når forbindelsen mellem to parter begynder at krakelere og de ikke kan nå ind til hinanden, opstår der ofte antagelser om den anden. Sjældent er det antagelser om den andens gode vilje eller kærlige intentioner, men snarere om deres modvilje og indre ønsker om at ville være et andet sted.

Antagelser og overbevisninger

Ofte kan det synes som en måde at ‘forsvare’ eller ‘beskytte’ sig selv på. De for øje på manglende kvaliteter i partneren, deres modstridende værdier, alt det der irriterer dem og det de nærmest ikke kan udstå i den anden. Ved at betragte den anden som skurken på baggrund af egne antagelser og overbevisninger, tager de afstand til egen sårbarhed. De mærker ikke deres egen sorg, det de ønsker og det de savner, men er mere optaget af det de ikke vil have eller heller ikke har fået. Det der kan synes som en måde at beskytte sig på, ender ofte med at såre dem endnu mere.

De kan blive fanget i egne overbevisninger, og kan til sidst slet ikke forholde sig til deres partner, og den de måske stadig på indersiden – helt frivilligt – elsker. De reagerer med afvisning eller devaluering af den anden. Og de kan virke hårde, kolde og nærmest umulige at nå ind til.

Oplever du at din partner har mange antagelser om dig, som du ikke kan genkende?

Forsøger du at modbevise eller overbevise vedkommende at antagelserne ikke passer?

Kan du rumme at den anden tænker sådan om dig, og stadig holde fast i din egen oplevelse? Måske du oplever det uudholdeligt og nærmest umuligt at rumme konflikten, eller at vedkommende har overbevisninger om dig. Måske vedkommende har antagelser om en kvalitet (eller mangel på samme) i dig, som du nødigt vil identificere dig med.

Det kan være at du oplever dig selv som hjælpsom og interesseret i din partner, men din partner antager at du er fløjtende ligeglad med vedkommende og ALDRIG er villig til at ofre dig, når lokummet brænder. Selvom det næppe handler om dig, men snarere om vedkommendes egen måde at ‘beskytte’ sig selv på, ved at antage, kan føles ufatteligt svært og for nogle nærmest umuligt at udholde, at nogen tænker sådan om en. Så du forsøger måske for alt i verden at overbevise vedkommende at det ikke passer. Og så er I pludselig i gang med at forsøge at styre hvordan den anden skal tænke.

Hvis den ene tror den anden hellere vil bruge tid på arbejdet, end tid sammen med vedkommende, er problemet sjældent tiden der bliver brugt på arbejde, selvom det ofte er det der påpeges. Ofte handler det om et ønske om mere tid sammen, eller en længsel efter nærvær. Men i stedet for kærligt at sige ‘jeg savner at mærke dig’ bliver problemet præsenteret som et angreb og bebrejdelse over hvor meget tid der er brugt på kontoret den sidste måned, (som jo ofte blot i længden har den modsatte effekt).

Måske du forsøger at dækker over den tid der er brugt ved at sige du har lavet noget andet. Måske du undskylder tiden du bruger ved at forklare hvor vigtigt det er. Måske du går med ondt i maven når der varsles overarbejde, og særligt hvis du skal sige det derhjemme. Og den anden får stadig ikke det vedkommende savner.

Du har nok allerede opdaget at strategien ikke virker. Den løser måske situationen kortvarigt, men der er ingen forandring. Du KAN IKKE modbevise den anden, ved at få vedkommende til at tænke anderledes om dig. Du vil nok snarere opleve, at jo mere du prøver, des mere vil vedkommende holde fast i sin egen oplevelse. Det er måske gået hen og er blevet en kamp om hvis oplevelse der er den rigtige, mere end hvad problemet egentlig handler om.

Det vedkommende tænker og giver udtryk for er ikke nødvendigvis sandheden om dig, men blot en oplevelse eller en antagelse. Hvad den antagelse bunder i, eller hvor den kommer fra, kan man jo så undre sig over. Er det en del af jeres historie? Er der grundlag for at tænke sådan om dig? Kan du selv genkende det? Måske er det noget vedkommende har med i bagagen, tidligere overbevisninger og erfaringer. En tendens at tænke sådan.

Det er et udtryk for hvordan din partner vælger at se dig og IKKE nødvendigvis DIG som person. Og ofte i forsøget på ikke at blive såret eller forladt eller for at forhindre en risiko, for at blive afvist eller ikke blive set eller forstået.

Du kan stadig ikke udfylde et tomrum eller levere ind på et savn, når det ikke er tydeligt (‘jeg savner at mærke dig’). Du kan gætte og med usikre skridt forsøge på alverdens måder, men det vil formentlig blot forstærke antagelsen. For nu kan der komme antagelser om at ‘du gør du det sikkert bare for at undgå en konflikt’ eller ‘fordi der virkelig er noget om antagelsen’.

Kan du ikke selv genkende de intentioner du bliver skudt i skoene, er de IKKE et udtryk for den universelle virkelighed, blot fordi den ene er overbevist om det. Du er den eneste der ved hvad der i virkeligheden foregår på indersiden af dig.

Bliver du overansvarlig for den anden?

Det kan også være du bliver overansvarlig og tænker at det er din opgave, at sørge for at antagelserne ikke får rum eller gødning til at leve videre. Du er blevet ansvarlig (har taget ansvaret) for hvilket humør den anden er i. Måske på baggrund af en fortælling om, at den anden ikke kan tåle at være ked af det eller skuffet.

Det kan være du forsøger at bruge mindre tid på arbejdet, eller finder et helt andet arbejde. Det kan være du forsøger at gøre op for dit fravær når du er på arbejde, med alt muligt andet. Du prøver og prøver, og lige meget hjælper det. Smilet varer sjældent længe før skuffelsen sætter ind igen.

Det kan hurtigt blive en håbløs tilstand at befinde sig i, med en alt altoverskyggende følelse af utilstrækkelighed. Måske du oplever dig selv som grænseløs. Du har ofret alt hvad du kunne og herunder egne behov. Måske du har en oplevelse af at du har mistet dig selv.

Går du til modangreb?

Du kan mærke ubehaget ved den andens antagelser, og du kan mærke det bliver grænseoverskridende. At vedkommende vil have noget, du ikke kan levere ind på. Det kan være du kommer i kontakt med din egen følelse af utilstrækkelighed. Ikke nødvendigvis at du er utilstrækkelig, men følelsen dukker op til overfladen, og går til modangreb.

‘Hvad fa’en vil du have, du vil jo godt have pengene ikk?’, ’du har måske aldrig selv arbejdet over’, eller’ det er sgu da klart jeg bliver på arbejdet, du er jo altid pissesur når jeg kommer hjem’. Og de når stadig ikke ind til sagens kerne, eller får talt om det, der måske i virkeligheden er problemet

Jeg savner at mærke dig’.

Det kan blive endeløse diskussioner hvor parterne rationaliserer og forklarer hvorfor de oplever som de gør. Og sjældent en diskussion hvor der samtidig lyttes til den anden, eller hvor forandring skabes.

Kan du rumme at der er to opfattelser?

Mange har tendens til at sluge den andens budskab råt, og reagere på det i affekt, ved selv at antage om den anden. Men hold den lige uden for dig et øjeblik.

Hvad hører du egentlig når din partner har antagelser om dig? Hvad konkluderer du på det? Kan du undre dig over hvad der er på spil i den anden? Kan du mærke hvad det gør ved dig? Og er du opmærksom på hvordan du reagerer på det? Kan du mærke frustrationen, håbløsheden og en trang til at afvise den andens virkelighed som en overreaktion. Eller kan du mærke at det sårer dig?

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at reagere på, men hvis du oplever at det du gør, ikke virker, er det måske hensigtsmæssigt at skabe forandring, ved at gøre noget andet.

Kan du blive lige der i dig selv og holde antagelsen i en armslængde? Kan du finde rummeligheden og empatien i dig selv og være undrende på den anden? Gad vide hvad der ligger i den antagelse. Hvis ikke for den andens skyld, så for din egen. For ikke at sende dig selv derhen hvor du bliver fanget af, at skulle redegøre, forsvare eller forklare.

Kan du tage det alvorligt (at der måske er et savn), uden automatisk at afvise det? Og kan du samtidig være opmærksom på, at hvis du ikke kan genkende antagelsen, så er det blot en oplevelse i den anden – og dem er der ofte to af i et forhold.

Kan du forholde dig nysgerrigt til det der bliver sagt, UDEN at gå ind i en diskussion. Og måske være konstruktiv og holde samtalen på sporet?

Antagelsen er ikke sandheden om dig, men den andens overbevisning. Sådan opleves det rent faktisk i den anden, også selvom du ikke kan genkende det, eller det føles uretfærdigt. Og jeg er med på at det kan virke urimeligt svært at forblive fattet under angreb. Men der er også urimeligt svært at sidde fast i denne dynamik.

Hold antagelserne på afstand

Send antagelsen tilbage:
Fx Jeg kan godt høre du oplever at jeg prioriterer arbejde over dig, og det er du fri til at opleve. Hvis du en dag er interesseret i at høre hvad mine prioriteter i virkeligheden er, så siger du bare til. Punktum.

Forhold dig til det der bliver sagt:
Det gør mig virkelig ked af det at høre at du tænker sådan om mig, for du er vigtig for mig. Hvad er det helt konkret du vil have, og ikke hvad du ikke vil have.

Jeg er mig og du er dig, og du er fri til at tænke hvad du vil. Men jeg vil ikke være på overarbejde mere. Så hvad kan vi gøre ved det. Du er ked af det og savner nærvær og det er svært for mig at være nærværende, når jeg bliver angrebet.

Bed den anden om at forholde sig til antagelsen:
Jeg kan mærke at jeg kommer på overarbejde i forsøget på at overbevise dig om at dine antagelser om mig ikke passer. Og det kan jeg ikke være i mere. Så du er fri til at tænke hvad du vil, og hvis der er noget du vil have fra mig, må du sige til.

Jeg kan godt høre at det er sådan du oplever det OG jeg oplever det anderledes. Hvad har du af forslag til løsninger? (Bemærk ‘forslag’, ikke ‘krav’)

Cirkeline Volder / The Praxis

the praxis parterapi

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Klient anbefalinger

Seneste indlæg

Få fem gode råd til jeres parforhold

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).