Mange par går ind i konflikter på samme måde, om og om igen. Med det samme resultat, at ingen får hvad de længes efter.
Oplever du som så mange andre, at du gang på gang sidder fast i den samme konflikt? Du kæmper og kæmper og lige meget hjælper det? Måske du oplever at du bare længes efter at din partner siger nogle bekræftende og søde ord, tager en kop kaffe med ind i sengen til dig om morgenen, viser mere initiativ eller noget helt fjerde?
Det kan være du i starten tog en masse initiativer til dateaftener eller weekendture, for at vise hvad du sætter pris på. Senere begyndte du måske at bemærke, at det altid var dig der skulle tage initiativ, og mærkede måske en begyndende skuffelse over, at din partner ikke var lige så aktiv.
Du begyndte måske med praj om, at det kunne være rart at opleve, at vedkommende også viste initiativ. Og hvis der ikke kom noget ud af det, blev du måske mere tydelig og sagde måske noget i stil med “du vil jo hellere lave noget med din venner end med mig”. Hvis det heller ikke hjalp, blev du måske endnu mere tydelig, og begyndte at holde regnskab. “Det var mig der tog initiativ til dét og dét og dét sidste år. Og sidst jeg kan huske du tog initiativ til noget, var i sommeren for 2 år siden, og det gjorde du sikkert bare for at slippe for, at tage med til fætter-kusine fest”.
Havde det heller ingen effekt, skruede du måske mere op for musikken og begyndte at straffe. Når du ikke giver mig noget, så gider jeg heller ikke give dig noget. I de fleste tilfælde ikke en straf for straffens skyld, men i ren afmagt. Og her ender begge parter ofte i en mangeltilstand og underskud, hvor det ene forstærker det andet.
Det kan med tiden blive mere og mere demonstrativt, og parterne kan gøre sig mange antagelser om hinanden. De bemærker ofte, at det de selv længes efter og ikke får, måske generøst bliver givet til venner og kollegaer. Ingen vil give sig, og de samler beviser og skyts mod hinanden, som de kan bruge i konflikten, til at overbevise hinanden om, hvem der er rigtig og hvem der er forkert og hvordan det burde være, hvis den anden ellers var et normalt menneske, eller virkelig elskede.
Når det heller ikke lykkedes at overbevise den anden, ender det ofte med at de til sidst bare giver op og passer deres eget. De mærker begge en ensomhed og en sorg på indersiden, men der er langt derind, for barrieren er blevet hård og uigennemtrængelig. Det kan blive en tilstand for mange par, som de kan leve i, i mange år. Hverdagen kører måske videre og det praktiske fungerer, men når samtalen kommer ind på følelser, bliver den ene (eller begge) så overvældet af følelser og afmagt, at de eksploderer. De går ensomt og skuffet fra konflikten gang på gang, med en følelse af hverken at blive set, hørt, eller forstået. Det har måske givet dem en kortvarig forløsning at få luftet ud og sat ord på det de savner, men luften er ofte fyldt med angreb og bebrejdelser, der blot får den anden til at trække sig endnu mere.
Nogle gange skal der ingenting til, og så er de tilbage igen, og forsøger at overbevise hinanden, på alle mulige måder. Og for hver gang, lidt mere insisterende, lidt mere overbevisende, lidt mere demonstrerende, lidt mere angribende, med lidt mere konsekvens, lidt hårdere ord, højere stemmer og hurtigere tempo.
Når det ikke virker, er det tid til at erkende det. Og hvis det ikke har virket indtil nu, kommet det nok aldrig til at virke. Giv slip på kampen om at overbevise den anden. Stop op og vend blikket indad. Reagerer du roligt og afklaret i overensstemmelse med den måde du ønsker? Eller er du snarere fastlåst i afmagt med en knude i maven, og kan ikke komme videre? Måske bliver du overvældet af følelser og eksploderer i raseri?
Om ikke andet, så for din egen skyld. Skal du så bare opgive det du længes efter? Nej ikke nødvendigvis. Men som minimum give slip med at overbevise den anden, på denne måde, og selv ende med at blive skuffet og ked af det igen og igen.
Det er så nemt at falde i fælden og pege på den anden, når der er noget vi savner, og som vi ikke får. Du kan måske hurtigt spotte, hvad den anden ‘gør forkert’ eller gør for lidt / for meget af. Og det er så nemt at se partnerens fejl og mangler, end at tage sig ansvarligt af egne behov. Naturligvis i de fleste tilfælde, grundet i en længsel efter eller et ønske om at føle sig elsket. Men handlingerne og reaktionerne, fremmer ofte med tiden det modsatte.
Parforholdet er baseret på ligeværd og forskellighed, og begge parter er ansvarlige for at være opmærksom på, hvordan de selv reagerer på egne behov og følelser. Også selvom der er noget du ikke får.
Det kræver ofte at de ikke kun er optaget af egne behov og hvad de ikke får, men også er optaget af den andens behov. Det er ikke sikkert de kan byde ind med, hvad den anden ønsker. Men de tager hinandens behov alvorligt. Det er en mere nysgerrig, empatisk og kærlig betragtning af partneren, med accept og rummelighed til TO FORSKELLIGE og plads til TO LIGEVÆRDIGE mennesker i forholdet.
Det er en meget anderledes dialog, end en konflikt om hvem der er skurk eller offer, eller et sort / hvidt regnestykke om hvem der sidst har gjort hvad. Der er to forskellige oplevelser, og i de fleste tilfælde ALTID en grund til at det er, som det er.
Det er en mere undersøgende dialog, hvor egne behov også tages alvorligt. Din partner kan ikke gætte dit behov, men du kan mærke det og italesætte det direkte og tydeligt. Ikke som et krav, men som et ønske.
“Du er vigtig for mig og det er vores forhold også, og jeg bliver mere glad og får lyst til at være kærlig, når jeg bliver inviteret ud et par gange om året. Og når det er dig der inviterer, er det dig der bestemmer hvad vi skal. For mig er det bare vigtigt at mærke, at du vil noget med mig. Hvad tænker du om det? Er det noget du har lyst til at byde ind med?”
Måske du får et nej, og så kan du forholde dig til det. Men får du et ja, så er forventningen lavet om til en aftale, som du så også kan forholde dig til, hvis den bliver brudt.
Du kan også have en dialog med vedkommende om hvad der er af forhindringer for at tage initiativ (eller tage kaffe med, eller sige søde ord). Måske vedkommende ikke er så meget for at gå ud og bare ville gøre dig glad, ved at tage med? Måske vedkommende ser kvalitetstid som alene hjemme med dig? Måske vedkommende er bekymret for at fejle i planlægningen, fordi erfaringer fortæller at tidligere initiativer ikke vare ‘gode nok’? Eller er måske i vildrede og ikke kan finde på noget, som du også har lyst til?
Der kan være mange grunde, og vi finder aldrig ud af det, uden en undersøgende dialog, snarere end en bebrejdende konflikt.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid
