Book tid
Oplever du som så mange andre, at du gang på gang sidder fast i den samme konflikt? Du kæmper og kæmper og lige meget hjælper det? Måske du oplever at du bare længes efter at din partner siger nogle bekræftende og søde ord, tager en kop kaffe med ind i sengen til dig om morgenen, viser mere initiativ eller noget helt fjerde?
Det kan være du i starten tog en masse initiativer til dateaftener eller weekendture, for at vise hvad du sætter pris på. Senere begyndte du måske at bemærke, at det altid var dig der skulle tage initiativ, og mærkede måske en begyndende skuffelse over, at din partner ikke var lige så aktiv.
Du begyndte måske med praj om, at det kunne være rart at opleve, at vedkommende også viste initiativ. Og hvis der ikke kom noget ud af det, blev du måske mere tydelig og sagde måske noget i stil med “du vil jo hellere lave noget med din venner end med mig”. Hvis det heller ikke hjalp, blev du måske endnu mere tydelig, og begyndte at holde regnskab. “Det var mig der tog initiativ til dét og dét og dét sidste år. Og sidst jeg kan huske du tog initiativ til noget, var i sommeren for 2 år siden, og det gjorde du sikkert bare for at slippe for, at tage med til fætter-kusine fest”.
Havde det heller ingen effekt, skruede du måske mere op for musikken og begyndte at straffe. Når du ikke giver mig noget, så gider jeg heller ikke give dig noget. I de fleste tilfælde ikke en straf for straffens skyld, men i ren afmagt. Og her ender begge parter ofte i en mangeltilstand og underskud, hvor det ene forstærker det andet.
Det kan med tiden blive mere og mere demonstrativt, og parterne kan gøre sig mange antagelser om hinanden. De bemærker ofte, at det de selv længes efter og ikke får, måske generøst bliver givet til venner og kollegaer. Ingen vil give sig, og de samler beviser og skyts mod hinanden, som de kan bruge i konflikten, til at overbevise hinanden om, hvem der er rigtig og hvem der er forkert og hvordan det burde være, hvis den anden ellers var et normalt menneske, eller virkelig elskede.
Når det heller ikke lykkedes at overbevise den anden, ender det ofte med at de til sidst bare giver op og passer deres eget. De mærker begge en ensomhed og en sorg på indersiden, men der er langt derind, for barrieren er blevet hård og uigennemtrængelig. Det kan blive en tilstand for mange par, som de kan leve i, i mange år. Hverdagen kører måske videre og det praktiske fungerer, men når samtalen kommer ind på følelser, bliver den ene (eller begge) så overvældet af følelser og afmagt, at de eksploderer. De går ensomt og skuffet fra konflikten gang på gang, med en følelse af hverken at blive set, hørt, eller forstået. Det har måske givet dem en kortvarig forløsning at få luftet ud og sat ord på det de savner, men luften er ofte fyldt med angreb og bebrejdelser, der blot får den anden til at trække sig endnu mere.
Nogle gange skal der ingenting til, og så er de tilbage igen, og forsøger at overbevise hinanden, på alle mulige måder. Og for hver gang, lidt mere insisterende, lidt mere overbevisende, lidt mere demonstrerende, lidt mere angribende, med lidt mere konsekvens, lidt hårdere ord, højere stemmer og hurtigere tempo.
Når det ikke virker, er det tid til at erkende det. Og hvis det ikke har virket indtil nu, kommet det nok aldrig til at virke. Giv slip på kampen om at overbevise den anden. Stop op og vend blikket indad. Reagerer du roligt og afklaret i overensstemmelse med den måde du ønsker? Eller er du snarere fastlåst i afmagt med en knude i maven, og kan ikke komme videre? Måske bliver du overvældet af følelser og eksploderer i raseri?
Giv slip på det, der ikke virker. Om ikke andet, så for din egen skyld. Skal du så bare opgive det du længes efter? Nej ikke nødvendigvis. Men som minimum give slip med at overbevise den anden, på denne måde, og selv ende med at blive skuffet og ked af det igen og igen.
Det er så nemt at falde i fælden og pege på den anden, når der er noget vi savner, og som vi ikke får. Du kan måske hurtigt spotte, hvad den anden ‘gør forkert’ eller gør for lidt / for meget af. Og det er så nemt at se partnerens fejl og mangler, end at tage sig ansvarligt af egne behov. Naturligvis i de fleste tilfælde, grundet i en længsel efter eller et ønske om at føle sig elsket. Men handlingerne og reaktionerne, fremmer ofte med tiden det modsatte.
Parforholdet er baseret på ligeværd og forskellighed, og begge parter er ansvarlige for at være opmærksom på, hvordan de selv reagerer på egne behov og følelser. Også selvom der er noget du ikke får.
Det kræver ofte at de ikke kun er optaget af egne behov og hvad de ikke får, men også er optaget af den andens behov. Det er ikke sikkert de kan byde ind med, hvad den anden ønsker. Men de tager hinandens behov alvorligt. Det er en mere nysgerrig, empatisk og kærlig betragtning af partneren, med accept og rummelighed til to forskellige og plads til to ligeværdige mennesker i forholdet.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi i København eller psykoterapi i København her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
At få gnisten tilbage i forholdet, sker sjældent ved at man læner sig tilbage, og vente på at den lander i skødet. Selvom den kan føles magisk, er den ikke lavet af magi, men skal skabes, ved både at være bevidst og opmærksom på, hvad der tænder din, og din
At finde kærligheden er for mange et stort ønske i livet, og tanken om at miste det, kan føles overvældende. Mange oplever at stå mellem håb og tvivl, smerte og længsel, med spørgsmålet: hvornår er et forhold forbi? Og kan det repareres? Det kan imidlertid ikke opvejes til et endegyldigt
