Går din kæreste og retter på dig?

Hvorfor kan du ikke bare være noget mere som mig?

Føler mig forkert

For mange par kan det at danne et ”vi” blive noget af en øvelse, når forelskelsen er overstået, og de bliver sig selv igen. Eventuelle tidligere, indlærte mønstre, forudindtagethed og gamle værdier vender tilbage. Begge parter bliver opmærksomme på, at de ikke er så ens endda, og de bliver såret og skuffet, når deres partner ikke kan være der for dem på den måde, de ønsker. Beslutninger skal pludselig træffes i fællesskab, og hverdagen bliver et kompromis af dine og mine ønsker. Det kærlige i forholdet forsvinder med tiden, og det erstattes ofte af voldsomme konflikter, sorg, frustrationer og magtkampe, der i værste fald kan ende med at blive den nye måde at være sammen på, hvis man ikke ender med at gå hver til sit.

Når vi har valgt at bo med en partner, må vi acceptere og erkende, at vi er to forskellige mennesker, der bor sammen. Vi må også huske på, at der findes lige så mange måder at gøre ting på, som der findes mennesker på jorden. Det, der er åbenlyst for dig, er måske slet ikke noget, din partner kunne drømme om. Hvem har så ret? Hvad er rigtigt og forkert? Her sker der ofte det, at par går til angreb på hinanden ved at nedgøre hinanden og overbevise den anden om, at én selv har ret, og det fører kun til sårede følelser, vrede og fortvivlelse.

Når du har valgt at dele dit liv med en anden, har du valgt hele pakken på godt og ondt. Det giver ikke parforholdet de bedste vilkår for at overleve, hvis den ene eller begge tænker: ”Jeg vil dele mit liv med dig, men det skal være, som jeg siger”. Selvom vi ofte hører sukkende ønsker som: ”Hvis han/hun bare ville forandre sig!” eller ”Jeg ville ønske han/hun kunne være noget mere ligesom mig!”, så er det en illusion at tro, at vi kan ændre vores partner. Vi kan måske manipulere og holde vores partner nede i selvundertrykkelse for en stund, men han/hun vil aldrig føle sig som et mere helt eller lykkeligt menneske af at blive noget, han/hun ikke er. Han/hun kan træffe andre valg og udvise mere hensyn over for vores ønsker, hvis han/hun selv ønsker det. Den kærlige holdning i et forhold med gensidighed er snarere: ”Jeg ved, at du synes, det er dejligt, når jeg inviterer dig ud, og jeg føler mig betydningsfuld, når jeg gør det” end: ”Jeg ved, du bliver eddersur, hvis jeg glemmer at invitere dig ud, og du kalder mig for initiativløs og uduelig”.

Hvorfor er der ikke plads til flere måder at gøre ting på?

Hvorfor er det, du skal være mere som mig? Hvorfor skal vi slibe kanterne af hinanden? Kanterne er det, der gør os til os, og det er muligvis dem, vi faldt for, til at begynde med. Ofte er det en frygt for det uforudsigelige, der gør, at vi angriber forskelligheder og forsøger at få vores partner til at blive noget mere som os selv.

Vi kan heller ikke ignorere den kulturelle forståelse af kærligheden, som vi er vokset op med i Vesten, nemlig at to bliver til en. Det er, hvad mange af os ser som den ægte kærlighed. Når vi er blevet én helhed, er vi lykkedes med vores parforhold. Men det er sjældent sådan, det fungerer i virkeligheden, for der er, når vi forsøger at udviske vores forskelligheder, at konflikterne opstår. Det er nemlig her, vi forsøger at undertrykke hinanden.Så længe vi behandler andre, som om de er eller burde være de samme som os, bliver vi skuffede. Det uløselige dilemma er, at vi ønsker at udviske distancen til andre og smelte sammen med dem, samtidig med at vi har behov for at markere vores adskilthed og individualitet. Forskellighed bliver først til konflikt, når den ene forsøger at viske forskelligheden væk ved at få den anden til at ligne en selv og i den proces møder modstand.

Vi bliver angste, når vi oplever selvstændighed mellem os. Selvstændigheden er et udtryk for, at vores partner er sit frit, individuelt menneske og ikke en del af os. Vi er naturligvis tilknyttet og en del af hinandens liv, men vi er altid frie til at vælge anderledes. Og hvis vi kan udviske disse forskelligheder, føler vi os trygge igen. Men vi må erkende, at der i mødet med den anden ikke kan gives garantier, og intet kan forudsiges eller kontrolleres. Jo mindre vi higer efter forudsigelighed, kontrol og sikkerhed i forholdet, og jo mere vi er åbne over for hinanden, des nærmere kommer vi hinanden. Vi vil kunne genfinde glæden ved uforudsigeligheden, hvis vi kan lære at acceptere risikoen, der er forbundet med ikke at kunne kontrollere sin elskede.

Overvejer I at tale med en parterapeut?

Ring på 50 86 52 08 eller send mig en mail, hvis I er interesserede i at booke tid til parterapi, eller hvis I har spørgsmål til mig.