Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
Antallet af diagnoser stiger, og mange oplever enten selv, eller deres kære går ned enten stress, angst eller depression. Når den ene part i parforholdet bliver ramt af sygdom, får det naturligvis betydning for dynamikken og balancen i forholdet. Hele hjemmet oser af, at den ene er syg, og den anden skal tilpasse sig, udvise hensyn og ligge låg på egne behov.
Som partner til en syg kan vi pendulere fra den ene følelsesmæssige tilstand til den anden. Voldsom skyldfølelse over at tillade sig at tænke på et normalt liv og hvad vi ønsker til aftensmad, når den anden lider af en sygdom. Afmagt over hverken at kunne gøre fra eller til, ligegyldigt hvor meget vi ofrer os, har det ingen effekt. Frustration over hvorfor det endte sådan, uden at vide om det nogensinde bliver normalt igen – eller hvornår. Udmattelse over at hverdagens pligter nu alene ligger på skuldrene af den pårørende.
Vi står tilbage med urimeligt stort læs på skuldrene, og kan ikke længere gå til vores partner for at læsse af, og vi får måske heller ikke engang et “tak” for indsatsen. Det intime liv er også ofte lukket ned.
Det kan være er en voldsom ensom og ikke mindst en utaknemmelig opgave at passe på en syg partner, hvor der ofte er lukket ned for livsglæde, kærlige smil og følelser. Hele hjemmet oser af magtesløshed og meningsløshed fra den sygdomsramte, hvor den pårørende står på den anden side og forsøger at opmuntre. Ofte uden resultat. Det eneste håb er bare, at komme tilbage til normal tilstand hvor hverdagsbanaliteterne, kan vende tilbage igen.
Som pårørende bliver vi ofte overansvarlige, selvopofrende og tilsidesætter alt for den anden. Det vækker med tiden en udbrændthed og en frustration med tanker som ’kan du ikke bare tage dig sammen’ eller ’hvad med at vise lidt taknemmelighed’ melder sig på banen. Som så afløses af en skyldfølelse over at være så egoistisk. Den vi tidligere kendte så godt er pludselig blevet en anden og bliver det nogensinde ’normalt’ igen?
Rollerne i parforholdet er ligeledes ændret fra ligeværdige kærester til syg og plejer. Det kan de fleste klare for en kort periode, men angst, depression og stress kan vare flere måneder, hvor den pårørende bliver trængt mere og mere op i en krog, og ofte oplever, at må opgive egne interesser og livsglæde, for at være der for den anden.
Når den ene bliver overansvarlig bliver den anden ofte afhængig. Det er en hårfin balance ikke at overtage den syges eget personlige ansvar. Du kan i stedet støtte – i det omfang det er muligt – den sygdomsramte selvstændighed. Opmuntre, snarere end at pakke den syge ind i vat og uselvstændiggøre vedkommende. Ingen bryder sig om at være afhængig, men det kan alligevel være en fryd at smide eget personligt ansvar fra sig, og for mange utrolig svært at komme ud af. Det bliver ofte et nyt mønster mellem parterne og en ny måde at være sammen på.
Husk på at det ikke er dig, der er syg, men din partner. Så det er vigtigt at du selv bruger iltmasken først. Den depressive går ikke i stykker af, at du også tænker på dig selv. Nogle gange vil den depressive tvært imod, opleve det som en lettelse, ikke at være en belastning, også selvom der kan være lidt modstand til at begynde med.
Er det nemt? Nej! Skyldfølelsen over nogen gange at vælge sig selv, når den anden er syg, kan blive for overvældende. “Du bør være der for ham / hende”, “du burde tænke på din partner og ikke gå ud for at more dig” har du måske hørt. Måske i omvendt form “hvor er det dog godt du kan være der for ham / hende”, men hvem skal så passe på dig?
Mange flygter fra skyldfølelsen, ved at ofre sig selv for den anden, hvorefter det blot ender med frustration, magtesløshed og mange ar i kærlighedsrelationen.
Men kan du bære skylden, udholde den og lære at være med den? Skylden over at du er et menneske med behov. Skylden over at du har et liv, du umuligt bare kan ligge låg på over en længere (nogen gange uvis) periode, skylden over at livet bare nogen gange er urimeligt, men vi kan kun hvad vi kan. Det er muligt at det burde være anderledes, men sådan er der bare heller ikke altid. Og der er desværre ingen nem vej igennem det. I sidste ende ville din partner nok foretrække at du også passede på dig selv, så arene i jeres relation ikke bliver for dybe og forholdet ender med at gå i opløsning.
At den ene er blevet syg, er et vilkår i jeres parforhold. Så hvordan kan der være plads til at den ene er syg og den anden har et liv ved siden af? Er det tilladt at have behov når den anden er i smerte? Er der mulighed for at have en samtale om vilkåret og hvad der forventes af hinanden? Eller kan du italesætte hvad du har behov for, hvad du kan overkomme og hvad du ikke kan overkomme? Og gerne inden udbrændtheden melder sig.
‘Syg’ og ‘plejer’ rollen hænger for mange par ved, også efter den syge er blevet rask. Så vær opmærksom på om dynamikken fortsætter og få brudt med den. I er to ligeværdige selvstændige mennesker, der hver især har ansvar for jer selv. Og lige nu er den ene syg.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Konflikter og skænderier er uundgåelige i et parforhold. Vi kan ikke undgå at komme til at såre hinanden, blive irriteret og vrede, men hvordan repareres forholdet efter konflikten?
Er du enten frivilligt eller ufrivilligt blevet ramt af singlelivet, og længes efter at mærke kærligheden igen?
