Det går af røvens til!

Min dreng på fem er endnu ikke blevet renlig, og jeg mangler 500 kr. til resten af måneden.

Af røvens til

Det er en kæmpe befrielse at møde et andet menneske, der autentisk viser sig, sådan som vedkommende er, her og nu. Det er fundamentet for en gensidig relation. Vi kan spejle os og genkende hinandens historier, glæder og problemer, og vi kan føle os knyttet til hinanden. Vi deler noget i denne verden, vi kan stå sammen om noget, vi er ikke alene.

  • Tør du fortælle om livet (nogen vil måske kalde det dine svagheder), som det er?
  • Tør du stå frem og bede om hjælp uden at tabe ansigt?
  • Tør du fortælle om, hvad du er mindre god til?
  • Tør du indrømme, når du har begået fejl?
  • Tør du sige undskyld?
  • Tør du dele din tvivl?
  • Tør du være sårbar?
  • Tør du være afhængig af et andet menneske?

Mange har enormt svært ved at vise disse ”svagheder”. Der skal være styr på det hele, og alt kører på skinner. Vi er lykkelige i vores parforhold, vores unger scorer topkarakterer (eller det er i hvert fald de karakterer, vi fortæller om), og BMI’en ligger helt uden anstrengelser lige der, hvor den skal. Det er enormt svært at spejle sig i – for det er sjældent sådan, livet bare er. Ikke hermed sagt, at nogen ikke kan være heldige.

Alene-samfundet

I nutidens samfund, som hylder den udprægede konkurrence- og præstationskultur, er selvrealisering blevet et altoverskyggende tema. Medierne fodrer os med succeshistorier og opfordrer os at ”blive bedre”, så vi kan udkonkurrere de andre. ”De andre” er blevet vores målestok for, om vi selv er ”perfekte nok”, og ikke vores medmennesker, som vi kan række ud efter, når vi har brug for menneskelig kontakt.

Vi okser ensomt rundt i hamsterhjulet. For det er ikke den nære og indre livsglæde, som alene-samfundet hylder. Det er ikke den, der opfordrer os til at mærke, at vi eksisterer i verden og lever i nuet. Det er vækst og selvrealisering frem for alt.

Selviscenesættelse

Vi får ser kun den del af fortællingen der handler om forretningssucces og den uopnåelige titel på visitkortet, ikke de søvnløse og stressramte nætter. Fortællingen om, hvor uundværlige vi er på kontoret, ikke den dårlige samvittighed over børnenes 10-timers arbejdsdag i institutionen. Om, hvor meget vi har trænet, ikke angsten for at tage et gram på. Om de 2.000 pseudovenner på Facebook, ikke de ensomme aftener alene hjemme. Om det nye huskøb, ikke frustrationerne omkring ægteskabet.

Det kan ikke komme bag på os, at Verdenssundhedsorganisationen WHO spår stress og depression til at blive en af de største sygdomsfaktorer i 2020.

Fejlagtigt tror mange, at vi kan forebygge og reparere vores mentale helbred med yoga, terapi og mindfullness, men hvis vi ikke når ind til hvad pokker vi selv vil med vores liv, og giver os tid til at finde vores jordbundne værdier, snarere end at følge samfundets vækst-kultur, bliver det blot endnu et mål i sig selv og endnu en tilføjelse til den rasende stramme tidsplan.

Bare et helt almindeligt menneske

Det er ikke længere nok at være et almindeligt menneske. Vi stræber efter at blive ualmindelige eller overmennesker, og det kan intet andet end at efterlade os med følelsen af utilstrækkelighed. Overmennesker er et uopnåeligt ideal. De findes ikke. Der findes kun almindelige mennesker i verden. Vi kan måske et øjeblik føle os som et overmenneske, når vi får skulderklap fra omverdenen, men igen… er det overmenneskeligt og målet i sig selv at leve sit liv for ros og skulderklap?

Det er da paradoksalt, at den modigste bedrift ikke længere findes i at bevise andre, hvor perfekte vi er. For i den største bedrift ligger i at turde vise sig som det menneske, man er, uden skyld, uden skam og uden nogen undskyldning. Her er jeg! Og sådan er det at være mig lige nu.  Et helt almindeligt menneske med en jævn hverdag med måske et kedeligt overtræk på kontoen. Det er mod!

Overvejer du at tale med en psykoterapeut?

Ring på 50 86 52 08, eller send mig en mail, hvis du/I er interesseret i at booke tid til terapi eller har yderligere spørgsmål.Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut/KI fra Kempler Instituttets 4-årige, familie- og psykoterapeutuddannelse.