Selvom mange par som udgangspunkt er bevidste om forskelligheden mellem dem, bliver manglende accept af hinanden ofte en udfordring
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
Mange par er som udgangspunkt helt bevidste om forskelligheden mellem dem. At de er to forskellige mennesker, der nu danner par. At den ene fx kan lide at vinterbade, mens den anden helst vil blive hjemme i varmen.
Når forskelligheden går hen og bliver et problem mellem dem, er det ofte forbundet med noget, de ikke får i forholdet. En følelse af, at den anden ikke vil ofre sig, og måske derfor ikke elsker nok.
Når den ene ikke får det vedkommende vil have, bliver forsøget ofte at udligne forskelligheden mellem dem. Fx hvis den ene lever meget spontant, og har det bedst med at træffe impulsive beslutninger på dagen, og den anden er mere struktureret og forsøger at planlægge aktiviteter for resten af måneden.
Parterne bliver ofte mere optaget af det, de ikke får og frustrationen imellem dem begynder at vokse. Hvorfor kan du aldrig tage stilling til noget? Hvorfor vil du aldrig prioritere tid med mig? Kan du ikke se det er vigtigt for mig, så kunne du godt…
Parterne kan kæmpe om forskelligheden i lang tid. Flere år endda. Og hvis de endelig skulle lykkedes med at få overbevist den anden om, at den enes måde er mere rigtig end den anden, ender de ofte bare med en mindre rummelig kæreste, og så er den også gal.
Måske får de en kæreste der udviser larmende tavshed eller en der bare siger ‘ja’ til planlagte aktiviteter, for at få fred, men bliver med tiden mindre og mindre rummelig og frustreret over ikke at kunne være spontan og føler sig administreret og forkert.
Med accepten af den anden, som den vedkommende er (som den de frivilligt har valgt) følger også ofte en sorg over at skulle give slip på et håb eller en drøm om, at få det som de vil have det. Men de opnår også langt mere rummelighed over for hinanden og en større accept af hinanden.
Accept af forskellighed er ikke nødvendigvis forstået på en måde, hvor parterne aldrig kan blive enige om noget, og begge bare vil det de vil. Men det er måden forskelligheden håndteres på. Din måde er forkert og min er rigtig. Du er forkert og jeg er rigtig.
Forskelligheden kan italesættes på mere en accepterende måde, hvor parterne evner at forholde sig ligeværdigt til den. Fx “jeg ved det er vigtigt for dig, ikke at have for mange aftaler, men lige her er det vigtigt for mig, at vide om du vil med. Vil du ikke tænke over det og give mig besked i morgen?”
Forskelligheden er heller ikke et udryk for, at parterne ikke giver sig mulighed for at lære noget af hinanden. Nogle gange er den enes måde mere hensigtsmæssig end den andens, men det er baseret på frivillighed, fordi det giver mening for begge parter.
Når der ikke er accept af hinandens måde at være i verden på, og villighed fra begge parter til at indrette sig efter det vilkår, begynder en agenda mellem parterne at udspille sig. Hvordan kan jeg få dig til at blive noget mere som mig. Det kan være de forsøger at overbevise hinanden med argumenter og rationelle grunde. De kan forsøge at manipulere hinanden, kritisere eller bebrejde hinanden. Der kan fordeles skyld, og straffes med tavshed. Det bliver en kamp om hvem der har ret, hvad der er rigtigt eller forkert, og ofte argumenteret med hvad ‘man’ eller normale mennesker gør.
Med den fulde accept af hinanden, bliver der mulighed for virkelig at møde den anden. Det kan også blive en mulighed for at forholde sig nysgerrigt til hinanden, og lægge vurderinger om den anden til side. Jeg kan godt leve med, at du har det på en anden måde. Jeg elsker dig selvom vi ikke er enige, og jeg har tillid til at DU ved hvad der er bedst for DIG og behøver ikke at overbevise dig anderledes.
Parterne kan føle sig mødt, elsker og accepteret for den de er. Også selvom det kan give konflikter mellem dem. Men ofte har mange travlt med at lave om på sin partner. Den de selv har valgt. Og de fleste har prøvet at stå med følelsen af, at være for lidt eller for meget, og ikke helt kunne leve op til en vis standard, hvilket aldrig gavnet de kærlige følelser i parforholdet.
Så når det er som de er, og I er som I er, hvordan kan I så forholde jer til det. Det bliver sjældent perfekt, men det betyder ikke, at det ikke kan blive godt.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid
