Når de 5 kærlighedssprog i parforholdet bliver til misforståelser, og parterne ikke forstår eller taler hinandens sprog
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
At føle sig elsket og føle sig betydningsfuld for en anden er en indre oplevelse, af hvad vi hver især forbinder med kærlighed. Hvordan vi har lært af modtage kærlighed og hvordan vi har lært at give kærlighed. Vi har alle forskellige måder at udtrykke og modtage kærlighed på, som også kan variere over tid, og afhængigt af situation og relation
Nogle arbejder med begrebet kærlighedssprog, som en måde at skabe dybere forståelse og opmærksomhed på sin partners og egne behov og ønsker, for at føle sig elsket. Nogle udtrykker deres kærlighed gennem ord, mens andre foretrækker handlinger eller fysisk berøring. Kærlighedssprog er for nogle en måde at forstå hvordan vi selv udtrykker os, og hvordan vores partner udtrykker sig.
De 5 kærlighedssprog der primært arbejdes med (nedenfor) for at forstå hinanden, bliver typisk beskrevet således:
Nogle lægger høj vægt på ordene og det der bliver sagt højt. De føler sig elsket og betydningsfulde når de bliver bekræftet og anerkendt. Når de får at vide hvor meget de betyder for den anden. At de er værdsat og at de er vigtige. Når de får søde beskeder eller hører ’jeg elsker dig’. Når de ikke hører det, vil de ofte opleve at det ikke eksisterer.
Andre oplever at tid sammen er ensbetydende med hvor meget de er elsket (prioriteret af den anden). Om det er tid til at gå ud og spise og i biografen eller en picnickurv hjemme på køkkengulvet er knap så afgørende. Bare det er kvalitetstid og der er fuld opmærksomhed på hinanden / nærvær, får dem til at føle sig elsket.
Så er der nogle hvis kærlighedssprog er at give at modtage gaver og overraskelser. Det er ikke nødvendigvis værdien eller størrelsen af gaven der er afgørende for i hvor høj grad de føler sig elsket, men snarere signalværdien i at tænke på hinanden.
At gøre tjenester for hinanden er også et kærlighedssprog mange relaterer til. Det kan være at hjælpe hinanden med praktiske ting, fx huslige pligter og hverdagspraktik eller udvise følelsesmæssig omsorg i svære situationer. De føler sig elsket når de er til rådighed for hinanden og kan støtte hinanden i livet.
Og så er der kategorien fysisk berøring (som nok snarere er et biologisk behov, end et kærlighedssprog). Dem der identificerer sig i denne kategori, føler sig elsket via berøring, fysisk kontakt og/eller intimitet. Det kan fx være kys og kram, at sidde eller ligge tæt, at holde om hinanden og de kærlige berøringer. For dem er fysisk kontakt den måde de føler sig forbundet med deres partner og den måde de viser deres kærlighed.
Personligt er jeg ikke begejstret for ovenstående kategorier. I mine ører lyder det i praksis som et fasttømret sprog (’Jeg er sådan en der føler mig elsket når du prioriterer tid med mig’) og ofte ender i mekaniske handlinger uden opmærksomhed på situationen her-og-nu. ’Du sagde for to år siden at du ville have jeg skulle prioritere tid’.
Selvom konceptet kærlighedssprog bliver beskrevet mere fleksibelt og som en vejledende forståelse af hinanden, oplever jeg desværre det bliver praktiseret mere firkantet. ’Mit kærlighedssprog er anerkendelse, og jeg har brug for anerkendelse, for at føle mig elsket’.
Og pludselig er det blevet A’s ansvar, at B føler sig elsket. Ved at huske at anerkende, på den rigtige måde, som B oplever anerkendelse. Også selvom det ikke kommer fra hjertet, eller at A egentlig synes der er noget at anerkende for. Det bliver en mekanisk handling, som måske endda udspringer af en den daglige kalender reminder ’Husk at anerkende’.
A lærer ikke at mærke hvad vedkommende har brug for lige nu, og det bliver ikke leveret med nærvær eller autenticitet fra B. Og B er desuden nu blevet ansvarlig for at A føler sig elsket.
Uanset, er det vigtigt at kunne skærpe sin opmærksomhed på hvad har jeg brug for lige nu eller hvad ønsker jeg mig lige nu. Der er stor forskel på et behov og et ønske. Og ikke mindst at kunne bede om det kærligt og evt. tilbyde det til den anden.
At være vågen og opmærksom på sig selv, som et levende og dynamisk menneske i konstant forandring, mellem forskellige relationer og i forskellige situationer.
Selvom jeg som parterapeut ikke selv arbejder med kærlighedssprog, hører jeg ofte klienter fortælle om deres eget kærlighedssprog. Det bliver ofte udtrykt som noget der minder om en kravspecifikation til den anden.
Det bliver nogle gange en kamp mellem parterne om hvis sprog der er mest rigtigt. ’Du skal tale noget mere af mit sprog før jeg føler mig elsket’.
Lidt billedligt talt: Hvis du selv er tysker og vælger en italiener, kan du ikke forvente at der tales flydende tysk imellem jer. Der er hverken noget galt med italiensk eller tysk, og måske I hver især kan lære jer at sige ’prost’ eller ’grazie mille’, men I kan ikke insistere på, at det ene sprog er bedre eller mere rigtigt end det andet, og samtidig have et ligeværdigt forhold.
Der er måske noget af den andens sprog der kan være hensigtsmæssigt at lære at forstå og udtale, fordi det er meningsfuldt. Men vi er forskellige, og at vælge en der er forskellig fra os selv, med et andet sprog, er noget vi må forholde os til. Det kan blive nødvendigt at acceptere at nogle ord udtales forkert, eller med accent der kan gøre budskabet svært at forstå. Og stadig have tillid til at være elsket selvom ‘Ich Liebe dich‘ med italiensk accent kan lyde som ’nicht liebe dich’.
Det er også en måde at opdage at det også er muligt at der er andre veje til at mærke kærlighed, hvis der er villighed til at se det. At forvente en italiener kan tale flydende tysk, vil ofte ende med skuffelse og en overbevisning om ikke at være elsket, blot fordi det ikke er på tysk.
Det er heller ikke den andens ansvar at overbevise os om, at vi er elsket. Den anden elsker på den måde vedkommende kan, og udtrykker sin kærlighed intuitivt. Så der er også meget at opdage ved at betragte hvad den anden gør, og hvordan vedkommende udtrykker sin kærlighed. Snarere end en insisteren på at det skal være tysk. Der er meget at lære og blive overrasket over i hinandens forskellighed.
Det er også befriende at kunne bede om det vi mangler, om det skal være på tysk på det ene tidspunkt, fransk på et andet og polsk på et tredje.
Og hvis fransk virker bedre på et givent tidspunkt vil det endnu engang blive en skuffelse, hvis den anden tror at det altid skal være på tysk. Og så bliver det først forvirrende. ’Så når du er ked af det skal jeg tale tysk, og når du er glad skal jeg tale fransk?’.
Hvis kærlighedssprog virker meningsfuldt for jer, kan I bruge dem som en overvejende måde at være opmærksom på den anden, og ikke som en statisk eller mekanisk måde at møde den anden på.
Og naturligvis bedst hvis det er meningsfuldt for begge parter. Hvis det virker kunstigt eller grænseoverskridende at tale den andens sprog, så hellere lade den anden forholde sig til det. Skuffelsen vil blot blive endnu større, hvis den anden oplever det hele tiden bliver glemt, eller ikke bliver taget alvorligt. Og med taget alvorligt, betyder også ’jeg kan godt høre at det er vigtigt for dig, men det kan jeg ikke byde ind med. Til gengæld kan jeg…’
Det er altid godt at være overvejende opmærksom på, hvordan vi kan skabe tryghed i parforholdet, og ikke mindst hvad vi selv har brug for, for at føle os trygge. Ikke ment som en statisk opmærksomhed, men snarere som en vågen opmærksomhed på om der er noget andet, der er brug for lige nu.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid
