Angst og bekymringer der fylder for meget

Angst er uundværlig. Uden den ville vi ikke være i live.

Angst og bekymringer

Uden angst ville vi ikke være bange for at gå ud foran en bil eller hoppe ud ad vinduet fra 8. sal. Så angsten er din ven. Men angsten kan også komme til at fylde så meget og blive så altomfattende, at vi oplever, at vi bliver taget som gidsler af den. Den kan være så ødelæggende, at vi til sidst ikke kan overskue hverdagen, og vores livskvalitet væsentligt bliver forringet.

Mange, der har angst, går ofte alene med den, da den ofte opleves som tabu. Det kan være svært at forklare angsten, da den ofte er udefinerbar og svær at forstå, når man ikke selv har oplevet det. De, der har forsøgt at sætte ord på angsten ved at dele den med andre, bliver ofte overdynget med gode råd og/eller uforståenhed: ”Jamen, kan du ikke bare…” eller ”det er da ikke noget at være bange for”.

Heldigvis har de fleste fået øjnene op for, at angst ikke er noget, man ”bare lige” kan gøre noget ved. Men i ønsket om at hjælpe forsøger vi ofte at komme med gode råd, der kan få den med angst til at føle sig endnu mere alene.

Angsten er udefinerbar og irrationel

Angsten overskygger nemt det rationelle. F.eks. ved den, der lider af angst, jo godt, at der ikke sker noget farligt ved f.eks. at tage en tur med bussen eller tage med til en reception, men den rationelle vished ændrer intet. Det føles stadig som at kigge ind i dødens gab. Derfor kan angsten opleves som tabu, og mange går alene med angsten. Det kan være så skamfuldt og selvudslettende, at man har lyst til at forsvinde og gemme sig for omverdenen.

Der er meget stor forskel på at være generelt bekymret og så at opleve en svær, invaliderende angst. Med svær angst oplever de fleste også en række fysiske symptomer, som bl.a. hjertebanken, koldsved, rastløshed og søvnbesvær over længere perioder.

Vi har aldrig set så mange, der oplever angst, som vi gør i dag, og kurven er desværre fortsat stigende. Flere og flere får stillet diagnosen bl.a. generaliseret angst, panikangst eller social fobi, og på nettet kan man læse sig til en række mere eller mindre gode råd til, hvad man kan gøre, når man har angst. Flere anbefaler fysisk træning, kostændringer, og søvn, men altid sammen med terapi.

Hvad gør jeg?

Det kan være en jungle at finde rundt i, når man sidder derhjemme, alene med angsten, og bare ønsker, at den ville forsvinde. Nu. Mange har prøvet alle gode råd med mere eller mindre effekt. Det, der virker for den ene, har måske mindre effekt på den anden – og omvendt. Selv i terapien findes der flere modstridende teorier om angsten: Er det en psykisk lidelse? En genetisk/kemisk diagnose? Eller udspringer den af noget helt eksistentielt?

Tager man mod til sig og går imod angsten, f.eks. ved at gøre noget, man frygter, vil de finde ud af, at de overlever, og nogle ligefrem få en succesoplevelse. De finder ud af, at der er mindre på spil, end de regnede med, og denne viden kan virke som modgift mod bekymringer og angst. Der er således håb for de fleste. Angsten kan bearbejdes, fylde mindre og blive til at leve med. Men der er ingen hurtige løsninger.

Hvad kommer angsten af?

Det er desværre ikke muligt at pege på en specifik årsag til angst, men efter min overbevisning spiller selvværdet en stor rolle. Lavt selvværd kan udløse angst, og angst kan give lavt selvværd.

Den opstår, når vi mangler den grundlæggende tillid til os selv og tro på, at vi nok skal klare den. Når vores selvstændighed er svækket, og vi føler os hjælpeløse og afhængige af andre. Vi begynder at bekymre os, og vi forsøger mentalt at løse problemer, både i nær og fjern fremtid, dvs. problemer, som ikke eksisterer endnu, og som ikke kan løses, da de ikke eksisterer. Vi forsøger at kontrollere og forhindre ting i at ske, og det er angstprovokerende, for vi kan ikke kontrollere det, der sker i fremtiden. Alligevel forsøger vi at opretholde kontrollen, for vi mangler den grundlæggende tillid til, at det nok skal gå. Jeg ved, jeg nok skal klare den.

Vi bliver stillet over for urimelige udfordringer, og vi stiller urimelige krav til os selv. Vi skal have styr på karrieren, boligen, vores selvudvikling, være fit for fight, leve sundt og økologisk, deltage til bestyrelsesmøder, have velfungerende og harmoniske børn, læse forældreintra og samtidig have overskuddet til at bage en kage til klassens time med et smil (og uden rynker). I 7. klasse bliver vi spurgt, hvad vi vil arbejde med som store, og som 20-årig skal vi spekulere i pensionsopsparing.

Vi er vokset op med at løse problemer ude i fremtiden, som vi ikke har en jordisk chance for at tage hånd om på det gældende tidspunkt. Det kan gøre, at vi ikke føler, vi har styr på noget som helst eller kan klare det.

Det gælder særligt i denne fejlfri og perfekte verden, som mange desværre stræber efter. Vi måler os med andre, og vi idealiserer andre som perfekte. At stræbe efter idealet, det perfekte, kan også være angstprovokerende, for sandsynligheden for, at projektet lykkes, er knap og umulig at måle. Alternativet bliver, at vi går og gemmer os og er bange for at blive afsløret i vores uperfekthed, hvilket også er angstfyldt.

En ting er sikkert: Du er ikke alene. Der findes rigtig mange, der har det lige som dig.

Overvejer du at tale med en psykoterapeut?

Ring på 50 86 52 08, eller send mig en mail, hvis du er interesseret i at booke tid til terapi, eller hvis du yderligere spørgsmål til mig.